Søg ud af København og halvér din husleje

Presset på boligmarkedet er nået et niveau, hvor man skulle tro, der næsten ikke kunne ske andet, end at presset lettede en smule. Priserne stiger i takt med efterspørgslen, men samtidig falder udbuddet på langt de fleste boligtyper.

Omkring studiestart opstår der et endnu større pres på markedet, da mange i forbindelse med dette ønsker at finde en lejlighed, gerne tæt på det pågældende uddannelsessted. Derfor er det oftest de store studiebyer, der oplever det største pres.

København har den 4. højeste husleje i Europa

Ser man på den gennemsnitlige husleje blandt de 18-29 årige i hele Danmark, ligger den dog på 3.300 kr. om måneden – dette tal er dog uden at tage højde for placering og størrelse. Den billigste husleje på 2.950 kr., er hvor forældrene ejer boligen og den lejes ud til barnet. Lige efter ligger andelsbolig med en husleje på 2.970 kr. Kollegium er ligeså under gennemsnittet med en husleje på 3.020 kr. i 2016.

På trods af ovenstående oplysninger, ligger København alligevel på en 4. plads over byer med den dyreste husleje i Europa, og er ligeså den by med højest husleje i Norden.

Husleje

Tag toget og spar 3.500 kr.

Skal man bo i nogle af de store studiebyer, fx København, kan man derfor godt regne med at skulle betale mere end 3.300 kr. i husleje. Ser man på huslejepriserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg, ses en tydelig stigning i alle 4 byer. Med en stigning på hele 40% siden 2010, er København dog den by med den dyreste husleje samt største prisstigning.

Skulle du eksempelvis have en toværelses lejlighed i København, var den gennemsnitlige husleje i 2016 10.838 kr. Lidt billigere var det i Jylland med en pris på henholdsvis 7.307 kr., 5.463 og 5.331 kr. i Aarhus, Odense og Aalborg.

Derfor opfordres mange unge studerende til at søge ud af København, og generelt væk fra studiebyerne og pendle, for netop at spare penge på huslejen. Er man eksempelvis optaget på Københavns Universitet, kan man med fordel vælge at pendle til og fra Fyn og derved i gennemsnit spare 5.375 kr. i husleje. Dog skal der i denne udregning ligeså tages højde for de udgifter, der er i forbindelse med at pendle.

Du kan eksempelvis tage fra Odense til København ved at købe et ungdomskort til 1.731,30 kr. pr. 30. dag. Dette kan lyde dyrt, men du ender stadig med en månedlig besparelse på ca. 3.650 kr.