Hvis du har gået og sparet op til drømmeferien, så gør du dig formentlig også en del overvejelser over, hvor den skal gå til. For de fleste mennesker er det sjældent, vi får mulighed for at tage på de helt store ferier – det er noget, vi kun har råd til at gøre nogle få gange i livet. Derfor skal destinationen være velvalgt.
3 bud på drømmedestinationen
Selv om “drømmedestination” kommer meget an på, hvad du godt kan lide, så tør vi godt vove pelsen på, at du vil kunne blive forelsket i en af disse destinationer.
1) Machu Picchu (Peru)
Dette inkarige summer af mystik og historie, og derfor er det ganske enkelt umuligt at beskrive, hvor vild en sanseoplevelse det er at opleve i virkeligheden. Dette mægtige, kolossale rige er omringet af en række stier, som vil bane vejen fra den unikke, smukke, peruvianske natur ind til selve inkariget.
2) Serengeti (Tanzania)
Hvis du (ligesom de fleste) er fascineret af de imponerende afrikanske dyr i deres naturlige omgivelser, så bør du tage en tur til Serengeti Nationalpark i Tanzania. Her får du så mange fantastiske oplevelser, som du aldrig vil glemme igen. Eksempelvis når jeepen bevæger sig langsomt henover sletten – og du ligepludselig er få meter fra den flotte løbe.
Se eksempel på rejse med Serengeti her
3) Everest Base Camp (Nepal)
Hvis du er den eventyrlystne type, så er Everest Base Camp en fantastisk oplevelse. Everest er et ikonisk bjerg, der med sine 8.848 meter kræver en erfaren og dygtig bjergbestiger. Du kan dog (uden bjergerfering – dog med god grundform) komme til Everest Base Camp, hvilket giver en stor del af det, man får ved den fulde bestigning.
Læs mere om Everest Base Camp her
Hvad bør du overveje, inden du vælger destination?
Der er nogle gode overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger din destination – og dem vil vi komme ind på her.
Hvordan er klimaet?
Rigtig mange tager på ferie for at opleve et bedre/anderledes klima, end vi har her i Danmark. Det grå, ustadige vejr giver hvert år mange danskere lyst til at tage syd på. Derfor bør du også overveje, om du rent faktisk vil bryde dig om det klima, som destinationen byder på.
Hvad koster det (udover rejsen)?
Du skal selvfølgelig overveje selve rejsens pris, men det som de fleste glemmer er at udregne prisen på det, der ikke er rejsen. Så derfor bør du overveje:
- Koster nogle af seværdighederne penge?
- Kræver det særligt udstyr, som du ikke har?
Hvornår har destinationen højsæson?
Forskellige lande har forskellige højsæsoner, og hvis I allerede har besluttet jer for et tidspunkt af året, hvor I skal rejse, så skal det selvfølgelig matche med destinationens sæson. Man behøves nødvendigvis ikke at rejse i destinationens absolutte højsæson, men for de fleste destinationer er der måneder på året, hvor man ikke bør rejse.